Mønsterbryder


Venligst lånt fra “Fra Narkoman til Ironman”

Forleden mødtes jeg med en vaskeægte mønsterbryder! Foran mig stod en fyr med overkroppen fyldt med tatoveringer, og havde jeg ikke vidst bedre, så havde jeg desværre nok dømt ham på forhånd. Mange af os har en stereotyp forestilling om, hvordan en “bad guy” ser ud! I dette tilfælde blev den forestilling manet fuldstændig i jorden – han var glad, smilende og meget afdæmpet i sin fremtoning, hvilket ledte tankerne i den stik modsatte retning.

Jeg har længe tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig at interviewe ham om hans helt utrolige liv. Jeg har fulgt ham på Facebook halvandet års tid, men det var først for nylig, at jeg skrev og spurgte. Hans historie er virkelig barsk … den kan dårligt blive værre … men han har formået at kæmpe sig op helt fra samfundets bund. Narkomaner er næsten det mest usle og sørgelige, man kan forestille sig ikk’? Men han kæmpede sig op og fri af sit misbrug, fordi han satte sig et mål. Flere mål faktisk … for det allervigtigste for ham var at blive en god og ordentlig far, for de to børn han havde sat i verden. To børn, hvoraf det ene var født med abstinenser … to børn som havde set og oplevet alt for meget i deres korte liv. Da de var hhv. elleve og otte år, fik han tilkæmpet sig forældremyndigheden, og er i dag den far, som han gerne ville have været helt fra begyndelsen af. Det andet mål var at gennemføre en Ironman … hvilket også lykkedes i 2013.

Jeg synes egentlig, at jeg møder mange mennesker på min vej, som har en interessant/utrolig historie at fortælle, og jeg vil rigtig gerne bringe nogle af de historier her på bloggen. Jeg har en fornemmelse af, at det er noget andre gerne vil læse om. Historier fra “Virkelighedens verden”. Om hvordan man formår at vende kaos og ulykke til et godt liv. Hvordan man kan kæmpe sig op og væk, fra det man kom fra. Hvordan man gennemfører de mål, man har sat sig. Alle har vi en historie … og nogle af dem vil jeg som sagt bringe her!

Interviewet … nej, jeg vil hellere kalde det en samtale … varede et par timer … og du kan læse det her.


Det kræver lidt tilvænning


At holde ferie det kræver lidt tilvænning de første dage. Jeg vågnede op til første feriedag ved 6-tiden, så allerede der har jeg altså sovet en time mere end sædvanligt, hvilket er positivt Huset sover og jeg sidder med min anden kop morgenkaffe og har pløjet nyheder igennem på nettet. Ikke de bedste nyheder at vågne op til: “Militærkup i Tyrkiet”. Forfærdeligt for de civile borgere i landet og med tanke på, hvor mange turister der lige nu opholder sig i landet, så er det yderst bekymrende. Min veninde, som inviterede mig ud til en hyggelig aften med restaurant og bar-besøg i går, har to sønner som skulle rejse på ferie i Tyrkiet med deres far her til morgen. Jeg gik ind på lufthavnens side for at se, om flyet var blevet aflyst – det blev i første omgang udsat en halv time, og så yderligere en time. Jeg ved ikke om de er kommet afsted, men jeg håber det ikke. Surt at ens sommerferie går i vasken, men sikkerhed fremfor alt.

Dagen i dag kommer til at gå med lidt praktiske ting. Jeg skal ihvertfald forsøge at finde nogle nyopgravede danske kartofler, hvilket jeg slet ikke har fået købt i år. Der har godt nok været nye kartofler i min REMA1000, men de har ikke været helt nyopgravede, så jeg har måtte skrælle dem  Jeg ELSKER kartofler, hvis nogen skulle være i tvivl  Noget rengøring og tøjvask slipper jeg heller ikke udenom i dag, men så skal jeg til gengæld heller ikke spekulere på dét de næste dage … og med en god lydbog i ørerne, så bliver den der rengøring klaret i et snuptag!

I nat drømte jeg, at det var mandag, jeg havde ferie men var alligevel mødt ind på jobbet fordi jeg liiiiige skulle noget. Da jeg så besluttede mig for at tage hjem ved middagstid, så var bussen lige kørt, og sådan blev det ved … så jo, det tager nok lige et par dage at vænne sig til, at det vitterligt er sommerferie