Jeg fandt den manglende brik i puslespillet – første del

I forbindelse med min research på online svindlere er jeg adskillige gange stødt på den samme profil på Tinder.  For de der ikke kender til Tinder, så vil jeg kort forklare, at i denne app kan man ikke søge efter Jeg fandt den manglende brik i puslespillet
specifikke personer. Man sætter et søgekriterium op ift. afstand (hvor mange kilometer fra sin bopæl man ønsker at søge) samt aldersgruppe og køn. At jeg så støder ind i den selv samme person mere end ti gange er næsten statistisk umuligt, medmindre han køber sig til ekstra “boost”, hvilket er en ydelse, man betaler for, for at få sin profil eksponeret ekstra meget i en time. Det koster rundt regnet 21-35 kroner pr. gang (afhængigt af om man køber en eller flere boost ad gangen) –sandsynligheden for at han har betalt er selvfølgelig tilstede, men jeg tvivler🙄  

Han har spøgt i mit hoved 

Vi kan kalde ham Ryan😝  Han har passet rigtig fint på “gerningsmandsprofilen” for romance scammers, og det var også derfor han i første omgang fik en side i mit register i OneNote. Han gav mig nemlig følgende informationer om sig selv: 

Uddannet ingeniør, og havde læst videre i både Sverige og England.  

Dansk mor og tysk far – opvokset i New York. 

Ledte efter lejlighed i København, men opholdt sig i Esbjerg og var ved at tømme moderens lejlighed (hun var død i foråret i år).  

Hustru død af kræft i 2014 – lille barn i pleje i Canada.  

Ville gerne foretage research ifm. undervandssvejsning på Københavns Universitet, og håbede også på at få et patent. 

Den første gang vi havde et match, og dermed kunne skrive sammen på Tinder, blev det kun ganske kort. Jeg var rimelig træt af de der svindlere, og da han spurgte, hvad jeg søgte, så svarede jeg, at jeg var i gang med at lave research på romance scammers ifm. en avisartikel. Han fortalte, at han selv var blevet udsat for sådan en svindler, at han havde overført 1000$ til vedkommende uden at have mødt “hende”, og så helt uden varsel slettede han mig midt i vores chat🤔 Der gik to dage, så dukkede han op igen, vi matchede, og han slettede mig, uden vi nåede at skrive sammen.  Dagen efter skete det så for tredje gang. Inden han kunne nå at slette mig, skyndte jeg mig at skrive: “Alle gode gange tre – nu bliver vi nødt til at mødes over en kop kaffe”. Puf! Så trykkede han på delete-knappen. Jeg kunne ikke lade være med at grine højt😂 Så gik der 3-4 dage, og Ryan poppede op på min skærm for fjerde gang. Jeg swipede til højre, og sørme om der ikke var et match🙀 Jeg skrev: “Du slettede mig sidst???” Og så fik jeg ellers en langt-ude-forklaring om, at han var blevet kontaktet af en masse mennesker, som han slet ikke var matchet med (det kan ikke lade sig gøre!), og han havde derfor set sig nødsaget til at slette sin konto, og oprette en ny! Yeah right😂 Jeg lod som ingenting, vi skrev sammen en dags tid og alt var fint, hvorefter han foreslog, at vi fortsatte på WhatsApp.  

Er han sand eller falsk?

Jeg fik hans mobilnummer, så jeg kunne tilføje ham, og nummeret var dansk. Jeg tænkte, at det var lige godt pokkers, og det fik mig derfor til at tvivle på, om jeg alligevel havde taget fejl af ham! Vi fortsatte korrespondancen på WhatsApp, og som noget af det første gav han mig et link til det ingeniørfirma, han var ansat i i USA! Jeg trykkede straks på det, kiggede under fanen “Team” og der var han så🤔

Hm! Jeg kom for alvor i tvivl. Så ringede han mig op, og vi talte sammen i 5-10 minutters tid. Rigtig sød fyr, der talte amerikansk med lidt tysk accent (?). Tidligt næste morgen, det var en lørdag, sad jeg og læste nyheder på computeren. Jeg ved ikke, hvad det var, der fik mig til at skrive firmanavnet, på det firma Ryan var ansat i, i browseren, trykke på fanen “Team”, og scrolle ned. Nu var det lige pludselig ikke billedet af Ryan fra dagen før, der blev vist, men derimod af en helt anden mand! Hvad fanden sker der her? tænkte jeg og tog min mobil og trykkede på linket, han havde givet mig i WhatsApp. Her poppede hans eget billede op under “Team”. Jeg opdaterede siden på computeren, men det var stadig et billede af en helt anden mand, jeg fik vist. Teksten til billedet var dog identisk  for begge fotos. Jeg ville ikke konfrontere Ryan med min viden på daværende tidspunkt, så jeg opfandt en plausibel historie om, at der var sket noget familiemæssigt, som jeg var nødt til at tage mig af, og derfor ville jeg ikke havde tid til at skrive sammen, og jeg nævnte også, at jeg havde fuld forståelse for, hvis han ønskede at finde en anden😂 Til det svarede han blot “Okay”. Jeg arkiverede vores chat på WhatsApp, så jeg havde den i tilfælde af, at jeg fik brug for den. Og det gjorde jeg👍 

Det var ikke den klogeste beslutning 

Det jeg herefter gjorde, var ikke det klogeste, jeg har foretaget mig, og det var nok også, set i bakspejlet en anelse overilet, men i kampens hede og i retfærdighedens navn, så gjorde jeg det altså! Jeg satte mig til at skrive en mail til ingeniørfirmaet i USA, satte skærmprint fra computeren og min mobil ind i mailen, og forklarede hvad jeg havde oplevet. Når jeg kopierede linket fra WhatsApp over i mailen, fik jeg vist billedet af den “fremmede” mand og ikke af Ryan😨 Det var meget mystisk. Jeg bad firmaet om at kontakte mig, og om muligt en it- medarbejder/kyndig, men jeg hørte ingenting fra dem, hvilket jeg også syntes var underligt. Tre dage efter, prøvede en kollega at gå ind på webadressen via computer, og nu var billedet skiftet ud med billedet af Ryan. Det løb mig koldt ned ad ryggen. Vi forsøgte et par gange, for at få bekræftet, at det var det samme billede, der blev vist ud for den pågældende medarbejder, hvilket det var😮  Jeg fik det virkelig dårligt, og tænkte på hvad jeg havde sat i gang! Tænk hvis jeg havde sat Ryan i et pinligt dilemma på hans arbejdsplads! Det var så frygteligt😖 Jeg hørte stadig ingenting fra firmaet, så min konklusion var, at fotoet på deres website måske havde været af en tidligere medarbejder, at de kun havde fået opdateret teksten ud for Ryan, men ikke hans foto, ikke før jeg gjorde opmærksom på det. Jeg slog mig derfor til tåls med den hjemmestrikkede forklaring et par dage. Lige indtil en anden person sagde til mig, at uanset hvor man havde logget på fra, så burde man få vist samme side og samme informationer. “Har du tænkt på, at linket han sendte dig, kan være til en kopi af det rigtige website?” Nej, det havde jeg ikke lige tænkt på😨 “Er du sikker på, at siden i det hele taget er ægte?” Nej, det kunne jeg af gode grunde ikke være sikker på. Et kort øjeblik overvejede jeg, at gå videre med min efterforskning af Ryan, men jeg valgte at lade det ligge. Lige indtil jeg stødte på Richard! 

Så dukkede Richard op

Richard var en pæn lyshåret fyr, fraskilt, 47 år, dansk mor og canadisk far. Han var opvokset i Ottawa i Canada, uddannet civilingeniør, nu bosat i Odense men kiggede efter lejlighed i København, da han gerne ville foretage research på Københavns Universitet og forhåbentlig kunne få et patent. Lyder det bekendt? Oplever du et deja vu?😆 Det gjorde jeg ihvertfald, og jeg klappede mig selv på skulderen for, at jeg havde lavet mit register over svindlere, så jeg kunne slå op og sammenligne deres historier.  

På et af de scammer websites jeg er tilmeldt, dukkede Richards billeder sørme op. Han opererer under mange forskellige alias, hvilket ikke undrer mig. Det der var en gåde for mig var, at Ryan og Richard havde en fuldstændig identisk status i samme måned i samme år! Hvis Ryan ikke var en fake, hvordan kunne Richard, som jeg jo vidste er en svindler, skrive en næsten identisk privat besked til mig? Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Det kan det jo heller ikke, medmindre det er den samme svindler, der står bag begge profiler😂 Den til venstre er Ryans besked og den til højre er Richards, så kan du selv afgøre, om du også tror, at der er tale om samme bagmand😂 

Richard
Ryan

Min dårlige samvittighed over at have kontaktet ingeniørfirmaet i USA var pist væk, det undrede mig bare, at jeg stadig intet havde hørt fra dem. Nå, men jeg valgte at glemme alt om det. Lige indtil Ryan dukkede op på Tinder 35 dage efter, jeg arkiverede ham på WhatsApp. Jeg kiggede kort på hans billede og profiltekst og valgte at rapportere ham som scammer. Ti timer efter dukkede han op igen, havde byttet om på fornavn og efternavn, men brugte samme billeder som alle de andre gange. Jeg rapporterede ham endnu en gang. Jeg kiggede igen igen på ingeniørfirmaets website, men intet underligt sprang mig i øjnene. Intet indikerede at firmaet var falsk. Jeg slog et par af Ryans kolleger op på Facebook, og den ene kollega, Heidi, ja hun var på Facebook, og jeg overvejede et kort øjeblik – det gjorde jeg faktisk flere gange den dag – om jeg skulle skrive til hende og spørge, om hendes kollega Ryan var i Danmark, om han var halvt dansk/halvt tysk, og om han rent faktisk skulle ind og forske på Københavns Universitet. Jeg var i syv sind, men undlod at kontakte hende! For sæt nu det hele var et setup! Man bliver sgu lidt paranoid indimellem, når man har med de svindlere at gøre, skulle jeg hilse og sige😰 Hvad hvis firmaet, hjemmesiden og medarbejderne var konstrueret af en svindler? Hvis svindleren havde stjålet en masse fotos, og så oprettet de forskellige medarbejdere på Facebook, LinkedIn osv.? Ville det ikke være voldsomt meget at gøre ud af det? Nej, ikke når man tænker på, hvor meget de svindlere tjener! For lige at vende blikket hjem mod Danmark, så viste det jo, at Casper Rieper-Holm, ham den danske svindler som flyttede sammen med Amanda Kastrup (portrætteret i filmen “En fremmed flytter ind”), havde oprettet en hel falsk venneliste på sin Facebook profil. En liste der talte både opdigtede familiemedlemmer og venner. Så tanken om, at svindleren bag “mine” to mænd, Ryan og Richard, havde konstrueret et helt falsk netværk var ikke usandsynligt, selvom det lyder helt vanvittigt!  

Er manden komplet idiot?

To dage efter, jeg havde rapporteret ham til Tinder, så var Ryan der igen. Skal – skal ikke? Jeg tog chancen og swipede ham til højre. Straks var der et match, hvilket betød at han havde swipet mig til højre først. Kunne han ikke huske mig og mit profilbillede efter alle de gange, vi var stødt på hinanden efterhånden eller hvad? Det han da kunne, tænkte jeg. Hvad var han ude på? Jeg skyndte mig at skrive: “Hey you!” Puf, og jeg blev slettet😂 What!!! Hvad skete der lige der? Sikkert ikke andet end at han var kommet i tanke om, hvem jeg var😜

Men min nysgerrighed omkring Ryan var vakt til live igen. Jeg satte mig for, at nu ville jeg finde ud af, hvad pokker der foregik. Det første jeg undersøgte var det mobilnummer, som han havde givet mig til WhatsApp. Det nummer der var dansk. Det lykkedes efter næsten en times søgen, at finde ud af, at nummeret faktisk hørte til i Esbjerg området😲 Totalt chok! Den 13. oktober skrev han til mig, at han opholdt sig i Esbjerg. Hvad betød det så? At han er god nok? At jeg så spøgelser? Igen blev jeg mega meget i tvivl. Jeg var simpelthen nødt til at undersøge ingeniørfirmaet mere grundigt. Der var tre telefonnumre på deres kontaktside. Et for hver af firmaets to afdelinger samt et toldfrit nummer, som jeg går ud fra betyder, at man kan ringe gratis til! Det sidste havde jeg så ikke tænkt mig at gøre😎 

Jeg kopierede de to afdelingsnumre – ét ad gangen – ind i søgefeltet på Google, og landede bl.a på en side der hedder USPhoneBook. Begge numre tilhørte privatpersoner, den ene i Park City, Utah og den anden i Santa Rosa i Californien. Det virkede mærkeligt, men det var det sidste nummer (gratisnummeret) der var interessant👍 … for det kom frem på de amerikanske White Pages – svarende til vores De Gule Sider – og det nummer tilhører utroligt nok ingeniørfirmaet.   

Endelig kom det store gennembrud

Og lige pludselig, så jeg det! Det som jeg ikke havde set i begyndelsen! Det var et magisk øjeblik😄 Den side som Ryan henviste til, var ganske korrekt en tyvstjålet kopi af et rigtigt eksisterende ingeniørfirmas website. Han havde bare skiftet ordet “civil.com” i domænenavnet ud med ordet “home.com” og det gjorde en kæmpe forskel. På mange måder var de to sider identiske, bortset fra at den falske ikke var opdateret med nye medarbejdere osv.  HURRA👍👍👍 Sikke en lettelse! Jeg følte nærmest, at jeg havde været ved at blive paranoid over det altsammen, men jeg havde altså haft ret i min mistanke lige fra begyndelsen af. Gudskelov😜 Denne åbenbaring gjorde, at jeg besluttede mig for at skrive til den kvindelige ingeniør, som jeg tidligere havde fundet på Facebook. Hun figurerer nemlig på både den falske og den rigtige side, så jeg tænkte, at hendes Facebook profil måtte være ægte nok.  

Alt faldt på plads. Da jeg i oktober måned sendte den mail, til det jeg troede, var det ægte ingeniørfirma, er mailen landet hos svindleren, det er jeg slet ikke i tvivl om😨 Noget møg at han har fået mit fulde navn, men da jeg ikke har hørt fra ham efterfølgende … jeg tænker på chikane eller noget, så slår jeg mig til tåls med, at der ikke sker noget. Man skal dog aldrig vide sig sikker, og derfor vil jeg ikke bruge min personlige mail fremover, medmindre jeg ved, hvem der er modtageren. Lesson learned👍 Men! Da han har læst mailen, så har han skyndt sig at opdatere siden og udskifte billedet af den anden mand med sit eget, og det fik mig til at tvivle på min egen dømmekraft. Det er jo dét de kan, de svindlere. De får folk til at tvivle på sig selv og dermed tro på dem. 

Det er ikke fordi jeg gider fortsætte med at “fange” forbrydere, men jeg vil følge denne her historie til dørs. Derfor har jeg her til aften skrevet til “kollegaen” Heidi på Facebook og håber at høre fra hende snart, selvom min besked sikkert ligger under “Anmodninger” 😨 Jeg giver det et par dage, ellers må jeg tage kontakt med en af de andre i firmaet.

Fortsættelse følger … 

Tag dig i agt for online svindlere – anden del

Som jeg skrev i første del, så vil jeg fortælle lidt mere om mine egne oplevelser med disse online svindlere i dette indlæg. Når jeg kigger knapt 6 uger tilbage, virker det helt grotesk, at jeg har været i kontakt med  mange mandlige svindlere. Nogle er gået igen – dvs. at det er samme person, der har siddet bag profilen – men mere herom lidt senere😉

Tag dig i agt for online svindlere
Her ser du et lille udpluk af de i alt 17 mænd, jeg kom i kontakt med. Billederne er stjålne, og mændene er højst sandsynligt slet ikke klar over, at de misbruges i svindel.

Danny

Den første online svindler eller romance scammer, om man vil, jeg stødte på, er ham, der kaldte sig Danny. Jeg fandt ud af, at denne mand har været på banen ihvertfald siden 2009, og han har opereret under flere forskellige alias som f.eks. Laurence Cannon, Michael Collins, James Brown, Donald David, Paul Cole og Henry Pastor. Dette fandt jeg ud af, fordi jeg begyndte at udvide min Google søgning, og fordi jeg brugte de scammer websites/fora, som jeg omtalte i første del. Jeg lister dem op med links nederst i dette indlæg til dig, der har mistanke om, at være i kontakt med en romance scammer. Her vil du måske finde oplysninger om lige præcis den person, du er i kontakt med samt generel information om, hvad man skal være opmærksom på.

Nå men tilbage til Danny! Han var 47 år, uddannet civilingeniør, søn af en irsk far og en dansk mor. Han var enebarn, og begge forældre var gået bort for nogle år tilbage. Han havde startet sin egen entreprenørvirksomhed op for nyligt efter at være gået ud af et andet firma, som han havde haft med nogle venner som havde snydt ham. Hans arbejde bestod i at bygge broer og udføre reparationer på boreplatforme. Derudover så importerede og eksporterede han entreprenørmaskiner. I 2011 mistede han sin hustru og søn i en forfærdelig trafikulykke, og siden da havde han været alene. Nu følte han sig parat til at indgå i et forhold. Han var i Danmark i forbindelse med et møde, hvor de fremmødte europæiske entreprenører bød ind på en kontrakt på et brobyggeri i Nepal. Danny havde et stort hus i San Diego i Californien, men han ville flytte permanent til Danmark, da han var meget begejstret for landet. Kontrakten på brobyggeriet fik han, og stor var hans glæde. Han skulle afsted til Nepal allerede dagen efter, og der skulle han være i tre-fire uger. Når han kom tilbage til Danmark, så ville han købe sig et hus eller en lejlighed i nærheden af mig. Han var velformuleret, sød, interessant, meget omsorgsfuld, gav mig modspil, holdt alt hvad han lovede de første uger. Og så var han ekstremt manipulerende. Virkelig dygtig til det! Men som sagt, alt virkede meget tilforladeligt til at begynde med, men jeg er heldigvis ikke så naiv, at jeg æder alt råt, så jeg begyndte selvfølgelig at undersøge nogle ting. Jeg var også så heldig, at politiet sendte en advarsel ud, mens jeg stod midt i et følelsesmæssigt kaos af tvivl og håb. Jeg læste advarslen og lagrede den efterfølgende, og den havde helt klart en stor indflydelse på, at jeg bevarede min sunde fornuft.

Jeg gik som sagt i gang med at undersøge forskellige ting, og kom i tanke om en udsendelse, jeg havde set på DR3 “Mit liv er stjålet” med journalist Sisse Sejr-Nørgaard. Det var i denne udsendelsesrække, at jeg stiftede bekendtskab med de websites, vhro . Jeg undersøgte allerførst de fotos, Danny havde sendt til mig af sig selv, og det gjorde jeg ved at højreklikke på hvert enkelt foto, vælge “Kopier linkadresse”, åbne Google Images og indsætte det kopierede link. Jeg fik følgende meddelelse for hvert billede af ham: Webadressen henviser ikke til et billede, eller billedet er ikke offentligt tilgængeligt.  Det var altså det første jeg foretog mig, og da der ikke dukkede noget op, så oprettede jeg en profil på et scamming website og pløjede omkring 1200 fotos igennem. Der var ingen fotos af Danny, og jeg åndede lettet op. I min verden betød det, at han var clean, og at jeg med al sandsynlighed havde at gøre med et ærligt menneske😰 På dette tidspunkt havde jeg kendt ham i seks dage.     

Vi skrev sammen om morgenen, inden jeg mødte på arbejde og igen lige så snart jeg havde fri, og faktisk indtil jeg gik i seng. Han var også sød til at ringe, så vi fik talt sammen rigtigt. Det betød endnu mere for mig ift. at stole på ham. Men der var nogle ting fra tid til anden, som fik nogle små alarmklokker til at ringe. Små og måske ubetydelige ting, som fik tvivlen til at gnave. Ting som gjorde, at jeg måtte gå videre i min efterforskning af ham.

Sider og fora om svindlere

Der findes altså disse forskellige sider på nettet, hvor man kan oprette sig som bruger og herefter dele fotos, informationer, dokumenter, sin historie m.m. for at advare mod disse svindlere. Jeg er bl.a. stødt på stjålne fotos af Dan Rachlin og Anders Samuelsen, for det er jo dét svindlerne gør. De stjæler folks private billeder på Facebook, Instagram osv. og anvender dem i deres svindelnumre.

Mit bekendtskab med Danny sluttede brat den 24. september 2017 helt nøjagtig. Jeg havde afsløret ham, og det blev selvfølgelig ikke modtaget særlig godt. Et par dage efter besluttede jeg mig for at undersøge flere af disse scammers, så jeg gik i gang på Tinder. Det vrimler

Tag dig i agt for online svindlere

med dem derinde😡 Jeg fandt ud af, at jeg var rigtig god til at spotte dem – både ud fra typen af billeder de anvender, men også måden at skrive på. Ofte er deres skriftlige engelsk rigtig skidt grammatisk, og ja, man lærer sine lus at kende på gangen, som man siger😆 Jeg fik næsten dagligt en ny i nettet, og for at jeg kunne holde styr på dem,måtte jeg oprette hver enkelt i OneNote med fotos, de informationer jeg fik om hver enkelt, samt skærmprint af al skriftlig kommunikation. Som det ses på skærmprintet til venstre, så optræder en af mændene som både Foster, Lucas og David. Han har desværre været så dum at bruge samme fotos på alle tre profiler😂

Det interessante ved at kategorisere dem var, at jeg kunne begynde at sammenligne deres historier. Kurt Ryan og Richard var f.eks. begge to i Danmark for at lave research omkring undervandssvejsning, og de ønskede begge to at komme ind på Københavns Universitet og fortsætte deres studier OG de ønskede sørme også begge to at få patent på deres opfindelse. Den ene påstod, han var tysk/dansk og den anden canadier/dansk. Begges mødre var danske, men de var vokset op i hhv. USA og Canada. Sikke et sammentræf hva’?😂

Så var der Edward og Scot🤔 De var begge amerikanere udstationeret til den amerikanske ambassade i København. De sad begge med militære hemmeligheder på ambassaden (???), men de kendte ikke hinanden, for det spurgte jeg selvfølgelig om😆 Efter Edward var blevet træt af mig, så røg Scot på krogen, og da jeg bad ham hilse Edward derinde på ambassaden, ja så sluttede vores “romance” sørme også😝 Jeg gjorde livet så surt for dem som muligt, forstået på den måde, at jeg spildte deres tid, så længe som jeg kunne. Man vil aldrig kunne stoppe den slags svindlere, men kunne jeg bare irritere dem et stykke tid, så var det fint nok for mig.

Lidt gode råd

En ting jeg har lært af alt dette er, at man aldrig skal konfrontere en svindler med sin viden omkring ham/hende. Man skal stoppe al kontakt øjeblikkeligt. En anden ting er, og det opstår ganske naturligt i kølvandet på sådan en oplevelse, at man får lyst til at finde personen på billederne og fortælle vedkommende, at han/hun bliver brugt i svindel. Problemet er bare, at disse personer absolut intet kan gøre for at stoppe det. De kan ikke få deres fotos tilbage, og at gå med den viden, at man bliver misbrugt i svindelnumre rundt omkring i verden, det kan man ikke bruge til andet end at blive dårlig af. Så mit råd er, at man ikke skal lægge andet op på Facebook, Instagram osv. end man kan tåle at se et eller andet sted, som man ikke selv har valgt.

Nogle af svindlerne indledte jeg dialog med. Gik med på legen og foregav at jeg var interesseret i et evt. forhold med dem. Det var på de gode dage😉 Andre dage var jeg bare ved at kaste op over dem, og der fik de en historie om, at jeg sådan set kun havde oprettet min profil, fordi jeg var i gang med at foretage research omkring romance scammers i forbindelse med en avisartikel, som jeg skulle skrive😆 Det var de som regel ikke særlig begejstrede for, og jeg blev som regel slettet kort efter. En gav mig sit telefonnummer, så vi kunne skrive sammen på WhatsApp. Jeg kunne med det samme se, at nummeret ikke var amerikansk, selvom han gav sig ud for at være amerikaner. Jeg konfronterede ham med, at nummeret var nigeriansk, og til det svarede han, at det var fordi, det sidste sted han havde været udstationeret, netop var i Nigeria😂  En anden fyr havde i sin profiltekst skrevet, at han var amerikansk/svensk, og var i Sverige for at finde sine rødder. Da vi så begyndte at skrive sammen, og jeg fortalte ham, at jeg er dansk og bor i Danmark, så skrev han: “Can you believe it! I’m actually half Danish!” … øh nej, det havde jeg da ret svært ved at tro, da han jo påstod, han var halvt svensk i profilteksten😂 … det blev han ret fornærmet over, at jeg sagde til ham, så det sluttede også brat😄

Det er helt vildt, hvad jeg har oplevet på de uger, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at nogle af disse svindlere, de er ekstremt gode til deres job. Så det kan ikke siges ofte nok! PAS PÅ! Det er mega trist, at man skal møde nye mennesker med skepsis i stedet for med  åbenhed og tillid, men man er simpelthen nødt til at passe rigtig godt på sig selv.

Ud over at undersøge fotos, så kan man også undersøge emails. Jeg har kun prøvet det ifm. Danny, og han skrev fra en gmail, hvilket gjorde det rimelig let for mig. Jeg ville vide, om han virkelig var i Nepal, som han påstod. Jeg åbnede en mail fra ham og klikkede på den lille pil oppe i højre hjørne. Her valgte jeg så den tredje nederste mulighed “Vis oprindelig”. Her scrollede jeg ned til feltet under “Download oprindelig meddelelse”, og kiggede grundigt på teksten. Her kunne jeg både se min egen IP adresse, men også hans. Og jeg kunne se, at der var en tidsforskel på minus 7 timer, og altså ikke de plus 3-4 timer, som der var mellem Danmark og Nepal. Hans IP adresse var ganske rigtig i USA og ikke i Afrika et eller andet sted, og da jeg senere kontrollerede hans telefonnummer, så var det også amerikansk. Dog ikke knyttet til en person der boede i San Diego i Californien, men derimod til en adresse i Atlanta i staten Georgia🙄 Fordi jeg svingede mellem at stole og tvivle på ham, sendte han mig et scan af sit pas😆 Ja du gætter nok, hvad det pas var! Korrekt! Det var piv falsk😡 Først kiggede jeg grundigt på det, forstørrede det op, og kunne ikke ved første øjekast se, at der var noget galt. Efter noget tid nåede jeg til det punkt, hvor jeg var klar over, at jeg havde at gøre med en person, der var fuld af løgn, gik jeg mere drastisk til værks med det pas. Jeg ringede sågar til San Fransisco Passport Agency, for at høre om de kunne bekræfte pasnummeret på den pågældende person. Damen jeg talte med var meget meget sød, men hun måtte ikke be- eller afkræfte den slags over for en privat person. Så måtte jeg tage andre metoder i brug, og jeg Googlede simpelthen “Fake US passports” og valgte at se billeder af dem. Et af de første falske pas der kom frem var yderst interessant, for vedkommende havde minsandten præcis samme pasnummer, som det der stod på Dannys pas🙀 Jeg sad bare og stirrede på skærmen og havde virkelig svært ved at tro mine egne øjne. Så kiggede jeg nærmere på fonten (skrifttypen), der var brugt på Dannys pas, og jeg kunne godt se, når jeg forstørrede billedet op, at der var brugt forskellig skrift. Derudover så stod der kun hans fornavn og efternavn på passet. Han havde tidligere vist mig den kontrakt, han påstod at have indgået med de nepalesiske myndigheder omkring brobyggeriet, og der stod at han hed Brett til mellemnavn. Det burde have fremgået af passet også, men det gjorde det altså ikke!

Jeg gennemgik hans pas bogstav for bogstav, tal for tal, holdt op mod det falske pas jeg havde Googlet mig frem til, og her kom så overraskelse nummer to. Nederst på passene er der to maskinlæsbare linjer. Disse linjer er opbygget efter en helt særlig algoritme. Den første linje ser således ud:

P<USA[SURNAME]<<[GIVEN NAME(S)]

og den næste:

[PASSPORT NO. + 1 DIGIT]USA[DATE OF BIRTH + 1 DIGIT + SEX + DATE OF EXPIRATION + 10 DIGITS]<[6 DIGITS]

Disse to maskinlæsbare linjer var identiske på de to pas, hvilket slet ikke er muligt😆 Dannys pas indeholdt al teksten fra det falske pas i den maskinlæsbare linje

Tag dig i agt for online svindlere

og manden på det falske pas var født den 10. maj 1951. Danny var født den 10. oktober 1967, hvilket også var anført på passet under hans navn. Som det fremgår af ovenstående, hvis man kigger på nederste linje efter “USA”, så står der “510510” Hmm! Hvordan kunne dét mon lade sig gøre?😂 Alle brikker faldt på plads for mig, og det var selvfølgelig ikke særlig sjovt at opdage, at et menneske man havde brugt så meget tid på var en forbandet svindler. Jeg var dog glad for, at jeg havde bevaret min sunde fornuft, og at jeg havde undersøgt ham til bunds, så der ikke var nogen tvivl tilbage i mig, da jeg sluttede vores bekendtskab. Men vildt ærgerligt, at det skal være nødvendigt at gå så drastisk til værks, fordi man får kontakt med en person på nettet. Lyt til din mavefornemmelse, undersøg fotos, mails m.m., det er der overhovedet ingen skam i, for i sidste ende, så er det dig, der betaler regningen, hvis det går galt. Og i min verden, så har man intet imod at blive kontrolleret, hvis man har rent mel i posen, men du behøver jo ikke fortælle, at du har gjort det😉 Jeg vil ikke sige, at man skal holde sig helt væk fra datingsider osv., for det er jo den måde det for det meste foregår på i dag, jeg vil bare opfordre dig til at tænke dig rigtig grundigt om, og ikke give flere oplysninger om dig selv, end der er behov for indtil du har mødt personen og fået bekræftet, at han/hun virkelig er den vedkommende udgiver sig for at være🙂

Jeg lovede i starten af indlægget at linke til nogle af de sider, som du kan kigge på, hvis du har mistanke om at være i kontakt med en svindler. De kommer her:

Pig Busters

Forum.419eater.com

Held og lykke derude og pas på dig selv!