Anerkendelse

De fleste mennesker bliver glade for få anerkendelse og det gælder selvfølgelig også mig selv 🙂 Jeg har altid været vildt dårlig til at modtage ros, fordi det ikke er noget, jeg som sådan er opdraget med. Jeg er blevet bedre til det med årene, det er jeg, men stadigvæk! Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal håndtere situationen, hvis nogen meget direkte roser mig face-to-face.

Anerkendelse

Roskilde Havn – april 2018

Jeg bliver rigtig glad, når folk der har læst mine bøger vender retur og fortæller om deres oplevelser, når jeg får mails eller bliver stoppet på gaden, og nogen spørger mig om, hvornår min næste roman udkommer og at de forudbestiller et eksemplar. Dét gør mig super glad og stolt indeni … men udvendig ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal reagere😀

Anerkendelse

Roskilde Havn – august 2017

Anerkendelse

Roskilde Havn – august 2017

I forgårs blev jeg kontaktet af VisitRoskilde i en privatbesked på Instagram. De havde bemærket mine fotos – ja okay, hun skrev “skønne billeder” i beskeden 😎 – og spurgte om jeg kunne have lyst til en Insta-takeover for #visitroskilde. Ingen betænkningstid🙆 JA for søren da … det er en kæmpe ære som amatørfotograf, at få den slags anerkendelse, så jeg fik tilsendt betingelser og retningslinjer, og aftalen kom i hus. Det bliver så allerede fra mandag morgen … altså fra den 23. april til og med den 27. april👌 Jeg glæder mig SÅ meget, så i dag tager jeg endnu en tur til smukke Roskilde og skyder en masse billeder i solskinsvejr. Sidste lørdag fik jeg også taget nogle rigtig gode fotos derfra, men det var overskyet, hvilket giver en anden effekt og oplevelse af et fotografi.

Hvis du har lyst til at se med, så kan du finde mine fotos på Instagram på @visitroskilde fra på mandag😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *