En rå murstensvæg ændrede mine planer

28. december 2014

Det kommer sjældent til at gå, som man forventer 😀  Mit håbefulde afkom fik den idé, at gå i gang med at rense den ene væg i hans stue ned i går. Idéen var ikke ny, den har ligget og ventet på, at det skulle blive ferie, så han kunne komme i gang. Han gav den maks gas i går, og fik renset muren helt ind til de ca. 120 år gamle mursten, så væggen stod helt rå, og resultatet af anstrengelserne blev også godt. Det er ikke nogen ny trend – allerede tilbage i 2004 var det super smart at ladede væggene/en enkelt væg fremstå rå … det sønnike nok ikke helt havde taget højde for, var det helt igennem vanvittige inferno af støv allevegne bagefter 🙁 Jo, han bar maske, mens han bankede puds osv. ned … og han havde også dækket lidt af sine ting af  … men sådan noget støv det trænger bare ind allevegne … og der var heller ikke helt taget højde for den mængde af puds, som skulle transporteres ud af lejligheden efterfølgende.

Meget træt, meget mørbanket i kroppen og pænt meget opgivende ringede han 112 – altså til mig 😀 Han var super ked af, at han var gået i gang med sådan et projekt uden at have gennemtænkt det helt, og han kunne slet ikke overskue, at få lejligheden gjort beboelig igen. Jeg forklarede ham, at nogle gange er vi nødt til at kvaje os, for at tage ved lære. En anden gang, så vil han jo tænke lidt længere frem, og gribe tingene an på en anden måde. Jeg har da selv gjort nogle temmelig uigennemtænkte ting, da jeg var yngre … nu kan man grine af dem, men dengang man stod i situationen, var det bare ikke særlig morsomt, og man vidste godt inderst inde, at man burde have bedt nogle “kloge hoveder” om råd. I aftes bad jeg ham om at forlade stuen, gå i bad og så på hovedet i seng og få sovet, så skulle jeg nok smøge ærmerne op og hjælpe til.

Så i dag genopstod mit “Hjemmeservice” firma altså 🙂 – efter 20 år i glemslens gemmer – og jeg dragede mod hovedstaden fra morgenstunden af … belæsset med Ajax, masser af klude og knofedt 🙂  Jeg gik straks i gang, og jeg må sige, at det nok så værre ud, end jeg umiddelbart havde forventet!!

En rå murstensvæg ændrede mine planer

Jo tak, det gulv der blev slebet og lakeret sidste sommer, var vist blevet “sandskuret”

En rå murstensvæg ændrede mine planer

Man kan ane et sort stolesæde

En rå murstensvæg ændrede mine planer

Den runde højttaler er normalt sort

Men så gik mutter i gang med kost og spand … og støvmaske … og den lille blå støvsuger måtte give op!!! Opgaven var for krævende … så midt i det hele måtte VB søn afsted til Amager og købe en ny og arbejdsivrig en af slagsen 🙂

En rå murstensvæg ændrede mine planer

Skal love for, at vores nye arbejdsmakker kunne sætte fart på tingene … nu gik det nærmest som en leg …

En rå murstensvæg ændrede mine planer
En rå murstensvæg ændrede mine planer

Sofaen havde fået en kedelig grå farve …  men efter en ordentlig tur med støvsugeren var den fin brun igen … selv væggene fik en omgang

En rå murstensvæg ændrede mine planer

En rå murstensvæg ændrede mine planer

den “nye” murstensvæg” måtte også støvsuges fri for det sidste støv og puds, så den var klar til at blive forseglet

En rå murstensvæg ændrede mine planer
En rå murstensvæg ændrede mine planer

og lige pludselig efter støvsugning og gulvvask, kunne man se de fine gamle gulvplanker igen

En rå murstensvæg ændrede mine planer

Og her ses så resultatet af alle anstrengelserne … en rå murstensvæg … lige som sønnike ønskede sig ♥  Jeg tog hjem og overlod rengøring af entre, badeværelse og køkken til ham … så har han lidt at “hygge” sig med de næste par dage

En rå murstensvæg ændrede mine planer

Det var så ikke lige dét min aftensmad skulle have bestået af, men må ærlig tilstå, at jeg var for træt til at begynde på de vilde kulinariske udfoldelser i mit køkken til aften 🙂  … der må løbes et par kilometer ekstra i morgen 🙂

Og sådan formede min sidste søndag i 2014 sig altså 🙂 … men måske – ved nærmere eftertanke og en tur på badevægten – så havde jeg nok også bedre af at knokle i dag, fremfor at ligge på sofaen og læse ovenpå en – i alle henseender – overdådig december måned 😀

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Comments are closed