Bolig: Rå murstensvæg – jeg gjorde det!!!

13. maj 2015

I går morges lidt over syv gik jeg i gang med at tømme min stue og dække sofa, skænk og TV af (rigtig godt af).

Bolig: Rå murstensvæg – jeg gjorde det!

 

Min gode kollega Frank havde lavet en “værktøjskasse” til mig med sikkerhedsbriller, handsker og diverse værktøj 🙂 VBsøn havde også lånt mig forskelligt værktøj, som han selv brugte til sin “New Yorker-væg” i december.

Bolig: Rå murstensvæg – jeg gjorde det!

 

Kl. 8.15 gik jeg så i gang med at banke løs på væggen. Efter 10 minutter tænkte jeg “hvad Fa…n er du er gået i gang med???” … jeg var så småt begyndt at fortryde, men der var jo ligesom ingen vej tilbage. Jeg savnede min far rigtig meget lige der ♥  Min far var en rigtig dygtig og omhyggelig håndværker, og han ville ha’ kunne give mig nogle gode råd til, hvordan jeg ikke skulle gribe det an. Jeg lagde simpelthen ud med at skære en firkant i tapetet med en hobbykniv. Så tog jeg en hammer og en mejsel og så begyndte jeg at banke puds osv. af … det gik meeeeega langsomt. Jeg havde nogenlunde beregnet det til, at jeg kunne tage en kvadratmeter i timen (der var 9 kvm. væg), men efter 1½ time, så kunne jeg godt se, at det ville komme til at tage den dobbelte tid!!!

Bolig: Rå murstensvæg – jeg gjorde det!

Kl. 10.35 … jeg er nået 1/6 del af væggen på 2 timer og 15 minutter.

Det gik bare slet ikke … jeg var nødt til at lægge en anden strategi. Og så prøvede jeg en anderledes metode af 🙂 Jeg huggede huller i tapet med det ene hjørne af den “spidse” ende af hammeren, og så kunne jeg “skrabe” med mejslen, skråt nede fra og ind under tapet og puds. Hammeren fik pudset til at krakelere under tapetet, og lige pludselig så kunne jeg få lidt større flader af ad gangen … indtil da havde jeg fået slået små stumper af … nu var det måske 10×10 cm ad gangen … det rykkede virkelig, og gav mig troen på, at jeg ville blive færdig samme dag 🙂

Bolig: Rå murstensvæg – jeg gjorde det!

Kl. 11.57 … jeg begyndte at kunne se, hvordan resultatet ville blive … og blev enig med mig selv om, at det var det hele værd

Jeg var glad for, at jeg havde sikkerhedsbriller og støvværn på … det fløj om ørerne på mig med puds … og det S T Ø V E D E helt vildt! Jeg kunne også godt se, at affaldet hobede sig op … og det var tungt! Jeg havde fået det gode råd at bruge en vandforstøver, for at tage noget af al støvet …men det ville have forsinket arbejdet, og affaldet ville være blevet alt for tungt. Jeg endte trods alt ud med 200 kg puds og tapet … i tør tilstand vel at mærke … og det skulle bæres ned fra 2. sal!!!

Bolig: Rå murstensvæg – jeg gjorde det!

Kl. 14.57 … arbejdet skrider rigtig godt fremad. Det gør “geléen” også i mine arme og håndled. Hold op hvor det kunne mærkes!!!

Kræfterne begyndte at slippe op, og det gjorde, at der ikke var nær så meget kraft i slagene med hammeren 🙂 … Da jeg havde en halv kvadratmeter tilbage, da føltes det som om pudset bare sad dobbelt så fast som på resten af væggen. Havde aldrig troet, at jeg skulle komme igennem den. Og jeg da jeg for alvor kiggede på bunken med affald på gulvet, ja så var jeg lige ved at give op! Indtil min stædighed trådte i karakter *haha* … “La’ vær’ at pive, og se at blive færdig”

Bolig: Rå murstensvæg – jeg gjorde det!

KL. 16.34 … Jeg er færdig med væggen … 8 timers effektivt arbejde

Jeg havde ikke holdt spisepause hele dagen … lagde ud med en kop morgenkaffe, og så var det ellers bare i gang … var slet ikke sulten, men jeg har vel også indtaget et par kilo puds trods støvværn *haha* … Jeg gik i gang med at flytte affaldet op i 20 affaldssække, skrubbe murstensvæggen med en stiv børste … feje gulv … og så i gang med at støvsuge og vaske gulv (3 gange måtte der til) … flytte møbler tilbage … og så var kl. blevet 19.30 … 11 timer havde jeg været i gang, og jeg var træt … fuldstændig færdig. Det var rigtig skønt med et bad, og så ellers bare smække benene op, spise pizza og se lidt TV.

I dag har jeg 20 sække stående udenfor min hoveddør … de skal ned … mine arme nægter at samarbejde lige nu, men det skal bare gøres 🙂 Og så skal der vaskes af i stuen igen … luften har jo været fuld af støv, og det har lagt sig i løbet af natten, så rengøring kommer jeg ikke udenom 🙂

Bolig: Rå murstensvæg – jeg gjorde det!

Havde jeg gjort det, hvis jeg have vidst, hvor hårdt det var? Ja det havde jeg 🙂 … men never ever again! Jeg synes væggen er blevet helt vildt flot … den er blevet, lige nøjagtig som jeg håbede på, så det har helt bestemt været alt besværet værd 🙂

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Comments are closed