Bolig: Læderstropper til hylder

10. juni 2015

Læderstropper til hylder

for mine to svævehylder kom til at kræve stabilisering til trods for, at der ikke var tunge ting på! Problemet var simpelthen, at det havde været så vanskeligt at bore i de gamle mursten, og da der er puds og tapet udover, så er det svært at se, om man rammer en fuge eller en mursten! Du kan godt se, hvordan hylden hælder mod højre ikk’?  🙄

Jeg var simpelthen bange for, at de skulle dratte ned, især fordi den ene hylde begyndte at hælde mod den ene side, og den anden hylde hældede nedad, så tingene på hylden risikerede at glide ud over kanten. Sådan noget dur ikke,  og jeg kan ikke leve med den slags. Derfor måtte jeg tænke i alternative baner, for selvfølgelig kunne jeg have taget begge hylder ned … boret 2 x 6 nye huller i væggen, men jeg kunne ende ud i samme situation! Jeg mener, det måtte simpelthen være muligt, at bore bare fire perfekte huller. Derfor valgte jeg en lidt anden løsning, nemlig at bruge læderstropper til hylder 🙂

Min veninde og jeg var på kræmmermarked i lørdags, og jeg var på udkig efter læderremme eller noget gjord-stof af en slags. Fandt faktisk ikke det jeg søgte – eller jo, det gjorde jeg, men ikke til den pris jeg ønskede 😀  Så vores tur endte i hobbyforretningen, hvor jeg købte to lange sorte stykker læder beregnet til at lave bælter af til 88 kr. stykket. Jeg syntes, at den brede udgave var lige en tand for bred, så jeg valgte at dele læderremmen i to

Bolig: Læderstropper til hylder

Bolig: Læderstropper til hylder

Jeg startede ud med min hobbykniv, men måtte tage saks i brug i stedet for … det var simpelthen for tykt at skære i. Med saksen gik det lettere selvom det var sejt at klippe i … saksen måtte slibes (på en glasflaske) flere gange undervejs . Jeg vidste at jeg havde en hultang i kælderen, så den var jeg nede at hente.

Bolig: Læderstropper til hylder

og så fik jeg lavet hul i de 4 ender til at stikke skruer igennem.

Bolig: Læderstropper til hylder

Jeg har en god kammerat tilbage fra min tidlige ungdom, som aldrig er bleg for at hjælpe, og han slog også uden tøven til, da jeg bad om hjælp til at få boret de huller i væggen 🙂  Denne gang var våbenet en slagboremaskine – den skulle kunne få has på diverse småsten inde i murstenene 😀

Bolig: Læderstropper til hylder

Bolig: Læderstropper til hylder

Bolig: Læderstropper til hylder

Nu falder de hylder ingen steder, det er sikkert og vist 🙂  Og de er ret cool med de læderstropper, synes jeg .

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
1

Comments are closed