Man har et standpunkt – del 1

… indtil man tager et nyt … og det har jeg så gjort I februar gik jeg ind på en skønhedsklinik for at købe et gavekort til en veninde … og fik samtidig en snak med indehaveren omkring det løse hud, jeg har på halsen … også populært kaldet kalkunhals … meget lidt flatterende beskrivelse, men ikke desto mindre rigtig Nå, men hun fik overtalt mig til at købe et møg dyrt produkt, som hun næsten garanterede ville løse problemet indenfor 2-3 måneder … jeg ville ihvertfald kunne se tydelige resultater!! Samtidig spiste jeg en kapsel Hyalyronsyre hver morgen, så jeg tænkte naivt, at det nok skulle blive fint Det er da også muligt, at det kunne have give mig en form for resultat efter et par måneder, men når sandheden skal frem … og det skal den jo … så satte jeg mig ned og kiggede ekstra kritisk, på de forfærdelige fotos jeg havde taget. Jeg kunne godt se, at sådan som det så ud, det ville ingen cremer eller kapsler i hele verden kunne rette op på … der var kun én vej, og det var et kirurgisk indgreb

Operation?

Jeg vejede for og imod et kirurgisk indgreb. Måske også fordi det stadig er lidt tabubelagt. Jeg mærkede også efter, om det havde noget at gøre med, at jeg i april ville runde de 50 år? Jeg kunne helt ærligt svare mig selv, at det ikke var fordi, jeg havde fået en midtvejskrise, eller at jeg ikke ville stå ved min alder Indeni føler jeg mig ikke som en halvtredsårig … på ingen måde … jeg føler mig nærmere tyve år yngre, så det har intet med min krop at gøre. Jeg har rynker ved øjnene, og dem kunne jeg ikke drømme om at få fjernet … de vidner om, at jeg har levet et liv med både sorg og latter. Beslutningen om at få fjernet det løse hud på halsen var ene og alene fordi, jeg syntes det var grimt og skæmmende. At jeg så også havde tabt 8-9 kg havde ikke gjort det bedre, kan man sige … vægttabet er jeg selvfølgelig mega glad for!! Jeg søgte på nettet for at finde et sted, hvor jeg kunne få det ordnet. Valget stod mellem Aleris-Hamlet (som har en afdeling i min by) og så H.C. Andersen Privathospital i Odense. Jeg traf min beslutning om at tage til Odense fordi det var halv pris … that’s it … hvorfor give det dobbelte, når begge steder har fået god kritik?

Det har jeg aldrig lagt mærke til

De få der fik at vide, at jeg skulle opereres sagde, at de aldrig havde lagt mærke til mit issue, men de bakkede mig 100% op, hvilket jeg selvfølgelig har sat stor pris på. De kunne da godt se det, når jeg nævnte det, men det var åbenbart mest mig selv, der så det der løse hud Da først beslutningen var truffet, og der var bestilt tid til forundersøgelse og operation, så gik tiden bare meeeega langsomt Jeg begyndte vitterlig at tælle dage til indgrebet, og jeg havde ingen skrupler eller nervøsitet over det, hvilket bekræftede mig i, at det var den helt rigtige beslutning Jeg har også fået mange thumbs up fra venner og veninder for at vise før og efter billeder, men helt ærligt! Min kalkunhals har jo aldrig været dækket til medmindre jeg har haft tørklæde på så det har jo ikke været noget, jeg har skjult for omverdenen … og igen! Ud til højre med tabu   Her kan du så se, hvordan jeg så ud før operationen

New Phototastic Collage

Den 17. marts 2017 tog jeg toget til Odense kl. 11.39 – det var blevet dagen for forundersøgelse. Jeg gik fra stationen og ud til adressen på Langelinje og var både spændt og forventningsfuld. Det var et meget smukt og fredfyldt sted, og den gamle patriciervilla var æstetisk indrettet efter datidens stil. Men man betaler også for den luksus, kan man sige

Man har et standpunkt

Man har et standpunkt

Man har et standpunkt

Henrik, kirurgen jeg skulle opereres af, undersøgte min hals og forklarede, hvad han havde tænkt sig at gøre ved det. Jeg følte mig fuldstændig tryg ved hans ekspertise og også ved hans person, så jeg tog derfra fuld af optimisme, og glædede mig helt vildt til, at det skulle blive den 11. april

Fortsættes …

Hilsen

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *