Italienske Kødboller

Italienske Kødboller

Hjemmelavede italienske kødboller

1000 gram oksefars
8 stilke rosmarin (du skal plukke nålene af og bruge dem)
20 Cream Cracker kiks
4 store tsk. dijon sennep
2 store spsk. tørret oregano
1 bundt finthakket persille
2 æg
Ca. ½ dl vand
Salt, peber og olivenolie

Hak rosmarin nålene fint, og gør det samme med persillen. Kom farsen i en stor skål, og tilsæt alle ingredienser – undtaget olivenolie – og bland det hele rigtig godt! Brug gerne hænderne. Stil skålen på køl en halv times tid.

Tag skålen ud af køleskabet, læg et stykke bagepapir på køkkenbordet og form nu farsen til små kødboller 2-3 cm i diameter. Læg dem på bagepapiret. Når du har formet al farsen så hælder du lidt olivenolie i en skål , dypper fingrene i og giver lige alle kødbollerne en ekstra gang, denne gang med lidt olivenolie på hænderne. Varm en pande op med olivenolie og steg kødbollerne i ca. 10-12 minutter. Vend dem så de bliver jævnt brune.

Italienske Kødboller

Du kan sagtens bare lave en halv portion, men jeg synes, at når man alligevel er i gang, så kan man ligeså godt lave en god portion til fryseren også 🙂

Server dem evt. med en lækker hjemmelavet tomatsauce og spaghetti 🙂

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Comments are closed