Motion er kilde til glæde

Jeg har altid været en aktiv person – det ligger ikke til mig at være i ro i længere tid ad gangen😀 Som barn var jeg vant til at lege meget udendørs, og da vi ikke havde computere og andre gadgets, så var fysisk aktivitet en helt normal del af hverdagen. Fra 1973 boede jeg i et nybygget parcelhuskvarter, og her var masser af børn på min alder. Efter skole spillede vi bold op af mur, vi sjippede rigtig meget, hentede børn fra de nærmeste stikveje og spillede rundbold, legede i skoven, cyklede en del, legede fanger, kroneskjul osv. osv. Altid var vi i gang, og trods den massive kost – som regel bestående af opbagt sovs og kartofler samt noget kød – så var jeg åleslank😄 Det var yderst sjældent, at jeg blev kørt til noget. Jeg gik til ridning 10 km fra min bopæl, og det var bare frem med cyklen i al slags vejr. Og det gjorde man uden at kny, for det var den eneste mulighed, der var. Det hændte, at min far kørte mig i weekenden, men det var stort set kun, hvis jeg skulle til ridestævner og skulle være på rideskolen ved 5-tiden om morgenen. De sidste par steder, hvor jeg red/havde min hest opstaldet, der var der ikke ridehus, så vi red udendørs i al slags vejr. Om vinteren når det var bidende koldt, var det en blandet fornøjelse indtil man var kommet i gang og havde fået varmen. Ofte var hestene ekstra kåde, og var der is og sne, så krævede det ekstra kræfter at tumle de store dyr. Masser af frisk luft, masser af sund appetit og god nattesøvn👍

Senere blev det hundesport, der optog min fritid. Udover de daglige lufteture (en time om morgenen i rask tempo, en god tur midt på dagen og så igen en time til halvanden om aftenen), så trænede jeg lydighedstræning en time hver dag. Det var sjovt og igen! Masser af frisk luft uanset vejret. Hundene skulle jo ud uanset! Efter at jeg ikke havde hund mere, var det svært at hive sig selv op til at gå daglige ture i al slags vejr – det var  bare ikke det samme, at skulle ud alene! Sådan havde jeg det nogle år – jeg fik stadig rørt mig, da al transport foregik til fods eller på cykel – men alligevel!

I foråret 2006 besluttede min daværende kæreste og jeg, at nu gik den ikke længere. Der var røget nogle “kærestekilo” på sidebenene, og vi fandt et begynder løbeprogram, som vi besluttede at følge. Jeg var seriøst ved at dø! Formen var lig nul (jeg røg også 20 smøger om dagen dengang😱) og det var utroligt svært at træne sig op til at løbe en 5 kilometer. Glæden ved at røre sig indfandt sig hurtigt igen, for det er jo sådan, jeg er som person🙂 Tre diskusprolapser (jeg vidste ikke, at det var dét, jeg led af) i august 2006 satte mig helt ud af spillet i seks uger. Lægen sagde, at jeg var en piveskid, og en MR scanning af det øverste af min nakke viste selvfølgelig ingenting. Jeg havde to prolapser thorakalt og en prolaps mellem C6 og C7. Da jeg på det tidspunkt ikke var diagnosticeret med diskusprolapser, fik jeg lagt et styrketræningsprogram i fitnesscenteret tæt på min bopæl. Ejeren havde spurgt ind til det for at  sikre sig, at det ikke var dét, der var i vejen, og herefter lagde han så et program til mig, og det var så begyndelsen på min “karriere” i fitnessverden🤣 Jeg stortrivedes i centeret selvom det ikke var fint og fancy. Til gengæld var atmosfæren helt suveræn, og jeg oplevede, at man ikke kun trænede for derefter at gå hjem, nej man hyggede sig i caféområdet både før og efter træning👍

Her slår jeg dagligt mine folder – lækkert fitnesscenter med alt det nyeste udstyr

Jeg er især blevet vild med at lave de fleste af mine styrketræningsøvelser i kabelmaskiner og finder inspiration til variation i øvelserne på YouTube, Instagram og Pinterest

Styrketræning er nødvendig har jeg måtte sande! Jeg elsker at løbe, og det skal være ude i den friske luft. Løbeturene blev flere og flere og styrketræningen blev efterhånden til noget nærmest lig nul. Jeg forsøgte en del gange at komme i gang igen, men diskusprolapsen i nakken ødelagde det hver gang, jeg forsøgte at træne mine armmuskler😒 Spaghettiarme er vist en meget dækkende beskrivelse af mine overarme med dertilhørende mormorvinger😰 Meget lidt flatterende og yderst irriterende. Så jeg lagde en ny strategi i slutningen af 2017! Jeg ville forsøge at blive den stærkeste udgave af mig selv inden udgangen af 2018, hvilket ville indebære, at jeg tog styrketræningen seriøst og holdt ved, selvom jeg synes, at det er kedeligt! Som sagt så gjort. Jeg gik i gang, og der skete så ikke værre eller bedre, at jeg fik løbeknæ den 23. december sidste år. Det gjorde lige pludselig, at styrketræning var en nødvendighed, og det var nok dét, der gjorde, at jeg kom i gang for alvor. Jeg maste ikke lige på og hårdt med armtræningen, som jeg tidligere havde gjort, for klog af skade vidste jeg jo, at det ville sætte en stopper for yderligere træning i rigtig lang tid. Jeg gik stille og roligt i gang. Havde så tilpas meget vægt på, at jeg følte mig udfordret i de sidste gentagelser i tredje sæt af øvelserne. Jeg følger nogle fitnessbloggere på Instagram som dagligt lægger videoer op med inspiration til øvelser i fitnesscenteret, og det gør bare, at det bliver en tand sjovere at styrketræne for mit vedkommende😀 Jeg træner seks dage om ugen – dvs. jeg træner ikke samme muskelgruppe hver dag – men varierer det fra dag til dag. Bruger 20-30 minutter på styrketræning og så 80-100 minutter intervaltræning på crosstraineren. Det sidste smager en lille smule af løb, selvom det aldrig kan erstatte en tur ude i den friske luft. Jeg startede ud med ingen belastning på, og øgede stille og roligt, så jeg nu kan holde en belastning på 8-10, hvor jeg også intervaltræner. Jeg har lavet mig nogle, synes jeg selv, super gode playlister hvor tempoet i musikken er højt. Normalt lytter jeg til dance/trance/house musik og det er mine playlister også inspireret af. Intervaltræningen foregår så ved at følge tempoet i musikken😄 Det giver høj puls og masser af sved på panden (og gulvet *haha*) og jeg opnår dagligt runners high 👍

Den daglige træning giver mig så utrolig meget på alle fronter. I januar var jeg helt i ro i 11 dage, for at skåne mit løbeknæ, som var voldsomt hævet og gav smerter, og jeg var seriøst ved at gå ud af mit gode skind, både pga. indestængt energi, men også fordi det havde indflydelse på min nattesøvn, fordøjelse, humør osv. Det var rigtig skidt😱 Da jeg så fandt ud af, at crosstraineren var svaret på mine bønner, så var det ren lykkefølelse at komme igang igen. Træning, og motion i det hele taget, er for mig ikke kun et spørgsmål om at blive stærkere og få forbrændt nogle kalorier. Det er mindst ligeså meget noget mentalt. Jo der er dage, hvor jeg tænker, at jeg godt kunne springe over, men jeg tager afsted alligevel, og når jeg først er i gang, så ville jeg ikke undvære det for noget😀 Jeg har stillesiddende job, og det er vigtigt at få motion hver dag, så man undgår ondt i ryg, skuldre og nakke samt alle de andre ulemper, der er ved den slags arbejde. Mit håb er, at mit knæ vil blive så stabilt, at jeg kan løbe en lille tur i skoven, når den springer ud🤞 … og at jeg når mit mål ift. styrke i kroppen inden årets udgang 👍😀

 

Jeg fandt den manglende brik i puslespillet – anden del

Jeg havde set frem til at afslutte første del af indlægget omkring dating svindlere med en overraskende update, men det kommer desværre ikke til at ske🙄Jeg kontaktede ingeniørfirmaet i USA via en kontaktformular på deres website, og da jeg ikke hørte noget efter et par dage, valgte jeg at sende dem en mail i stedet for. I forbindelse med mailen havde jeg lavet en pdf med en kort beskrivelse af forløbet med “Ryan” samt diverse skærmprint som “bevis”. Jeg havde forventet at få en eller anden form for respons fra dem, for det er serious business, når nogen kopierer en hjemmeside, for slet ikke at tale om, at den bliver brugt i forbindelse med svindel. Ingeniøren Heidi, som jeg havde kontaktet via Facebook Messenger, hørte jeg heller ikke fra. Når man kontakter nogen på Facebook, man ikke er venner med, så er det forventeligt at beskeden ikke bliver læst, men at firmaet ikke har reageret undrer mig🤔

Mens jeg sad ved computeren og lavede pdf’en til firmaet, blev jeg kontaktet af yderligere to svindlere. Vi taler om indenfor en time😲 Den ene havde jeg i mit arkiv, men jeg genkendte ham alene ud fra billederne. Da jeg stødte på ham første gang i midten af oktober, kaldte han sig Scot og var 37 år. Han påstod, at han var ansat i det amerikanske militær og var udstationeret på den amerikanske ambassade i København. Endnu én på ambassaden!! Sikke et sammentræf! Et par dage tidligere havde jeg nemlig haft en anden fyr, Edward, som sad med militære hemmeligheder inde på ambassaden😂 Dengang bad jeg Scot hilse Edward, men han kendte ham ikke. Mærkeligt😆 Nå, men Scot kontaktede mig altså igen, denne gang hed han Jason og var 36 år! Jeg blev vildt irriteret, mere end normalt, denne aften hang de der svindlere mig bare ekstra meget ud af halsen, så han fik en sviner af dimensioner, og han kontakter mig med garanti aldrig igen😂 Den anden fyr der kontaktede mig fem minutter efter “Jason”, han kaldte sig Dmtri, påstod hans mor var dansk, var taget til Ukraine i midten af 60’erne og havde giftet sig med en ukrainsk født mand. Hans forældre var senere rejst til USA, hvor han var vokset op😜 Yeah right! Hans engelske var utroligt dårligt, hvilket jeg påpegede, og så slettede han mig😎

Der gik et par uger, hvor jeg ikke stødte på en eneste af svindlerne, så dukkede de op igen. Nu rapporterer jeg dem bare, når jeg støder på dem – de er ikke værd at bruge mere tid på, og min research til brug for min kommende roman er overstået. I januar måned udkommer min fjerde roman “Forført af en svindler”. Nogle af mine egne oplevelser, al min research samt andres historier danner baggrund for den fiktive kærlighedshistorie om Louise, der tror hun har mødt den store kærlighed på en dating ide.jeg fandt den manglende brik - anden del