Rugknækbrød

 


2 dl vand
1,5 dl mørkt øl
1/2 dl mørk sirup
70 gram græskarkerner
150 gram speltflager
50 gram hørfrø
100 gram solsikkekerner
25 gram hasselnøddeflager
2 tsk. havsalt
1/2 tsk. bagepulver
150 gram rugmel
50 gram hvedemel
3 spsk. olivenolie

Bland alle ingredienserne i en skål og rør rundt til det bliver en ensartet masse. Dejen er meget klistret!

Læg bagepapir på køkkenbordet og fordel halvdelen af massen herpå. Læg derefter bagepapir oven på massen og rul dejen ud med en kagerulle. Når man har bagepapir oven på massen er det lettere at rulle ud.

Fjern det øverste lag bagepapir, nænsomt, skær dejen med et pizzahjul eller kniv og bag herefter dejen i en forvarmet ovn ved 200 grader (varmluft 175 grader) i ca. 30 minutter, men hold øje med knækbrødene, så de ikke får for meget – de skal dog være gyldne og sprøde. Når du har taget dem ud af ovnen, kan du måske mærke, at de stadig er lidt bløde (især dem inde på midten af pladen) sæt dem ind et par minutter mere – men stadigvæk! Hold godt øje med dem.

Rugknækbrød

Knækbrødene opbevares i en lufttæt beholder.

 

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Comments are closed