Så galt kan det gå

Det kan gå rigtig galt, når man, som jeg, begynder at rode ved programmering UDEN at have taget en backup først! Jeg burde være blevet klogere, men det fejlede altså i går For knapt halvandet år siden skiftede bloggen navn til indimellem.com … for at læserne fra larsensblog.dk ikke skulle gå forgæves, så blev der lavet det man kalder en DNS-pegning. Helt lavpraktisk betød det, at når læserne gik ind på den gamle blog, så blev de automatisk viderestillet til den nye. Det var ret smart, og ikke noget jeg tænkte over det første lange stykke tid.

ADHD

Når man indimellem *haha* … får lyst til at ændre lidt på bloggens udseende … ligesom når man flytter om på møblerne derhjemme, så downloader man et tema, der indeholder et specifikt layout (som man som oftest har stor indflydelse på at rette til selv), og det skal gerne fungere 100%, uanset om man læser bloggen fra en pc, en tablet eller mobil. Jeg fandt ud af, at det ikke fungerede ens på computer og mobil. Når man gik ind på bloggen fra mobilen, så var der visse ting – som f.eks. menuen – der ikke virkede. Jeg forsøgte mig med at skifte tema, for at se om det ville hjælpe, men det gjorde det ikke. Jeg henter som oftest temaer hos Cryout Creations, og jeg skrev til dem og spurgte, hvad jeg kunne stille op. De kiggede på sagen og fandt ud af, at det var den der DNS-pegning fra larsensblog.dk, der lavede rav i den.

I går tænkte jeg så, at NU skulle det være. Jeg tog mig sammen og kontaktede UnoEuro, der hoster mine blogs, og spurgte om vi kunne slette DNS-pegningen, uden at det havde indflydelse på min blog. Det kunne jeg sagtens, så som sagt så gjort Er du vims det gik da bare helt i kage derefter Alt stod hulter til bulter, når man gik ind på bloggen … tekst og billeder væltede rundt oveni hinanden, og det så forfærdeligt ud. Jeg havde ikke planlagt at sidde 7 timer foran computeren fredag efter fyraften, men det var da lige dét, jeg kom til! For jeg foretog mig herefter noget programmeringsmæssigt … fuldstændig med hovedet under armen! Alt blev slettet … alle sider, alle indlæg … alle billeder … ALT Korrespondance frem og tilbage med min host, som endte ud i at jeg betalte 25 Euro for at få installeret en backup fra natten i forvejen. Pyha Nu var alt geninstalleret … men problemet med tekst og fotos oveni hinanden var tilbage …. skriveri frem og tilbage igen … teknikeren lokaliserede hurtigt fejlen, som jeg så rettede efter at have kigget lidt Youtube … ja, man er jo ikke meget for at indrømme, at det der lige er blevet beskrevet, er det rene volapyk vel? Så hellere lade som om man forstår … og så Google sig frem til, hvordan det skal løses helt korrekt Men jeg gjorde det, og det blev fint … og mit installerede blog-tema fungerer nu helt, som det skal, uanset hvilken enhed det bliver vist fra

Jeg må seriøst se at få kigget på noget backup-halløj her i pinsen Hvad er det man siger? Rigtige mænd tager ikke backup … men de græder ofte

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *