Slægtsforskning tilbage til 1693

I 1999 mødte jeg en fantastisk ældre herre – Gerner Christoffersen – på kirkegården i Vrangstrup. Han var på kirkegården sammen med sin husholderske og lægge blomster på en grav. Vi faldt i snak, og blev enige om at mødes igen. Han ville gerne se mit materiale til Slægtsbogen, og han ville gerne vise mig sine erindringer – som jeg fik en kopi af. Det var rigtig interessant, og på et tidspunkt blev jeg inviteret på søndagsmiddag sammen med min søn. Gerner ville gerne, at jeg mødte hans nevø og hans familie. Nevøen gik meget op i slægtsforskning. Nevøen og hans familie var mormoner, og de har pligt til slægtsforske, så han havde måske et andet udgangspunkt end jeg. Hans interesse var ihvertfald lige så oprigtig som min, så lige på dét punkt var vi enige 🙂

Kjeld havde en plan om at renskrive kirkebøger for Vrangstrup Sogn i perioden 1645-1815, og han ville gerne inddrage mig i projektet. Jeg indvilgede, for jeg syntes det var rigtig interessant. Der opstod nogle uoverenstemmelser, og jeg droppede ud af projektet, men jeg fik et eksemplar, da det blev udgivet i 2000. Jeg gik selvfølgelig straks i gang med at finde mine slægtninge, og nedenfor her kan du se, hvad jeg fandt 🙂  Der er en del oplysninger selvom det er sparsomt, men jeg synes alligevel, at det har været sjovt at finde. Og når jeg sidder og kigger på døbte – for indtil 1792 var det dåbsdagen der blev ført ind i kirkebogen og ikke fødselsdatoen – gifte og døde, så bliver jeg på en måde hensat til den tid. Prøver at forestille mig, hvordan de har levet, og hvordan de har set ud. Det går lidt i blodet på en 🙂  Jeg nåede tilbage til 1693 – og det er helt utroligt at tænke på.

side 1

 

 

side 2

side 3

side 4

side 5

side 11

På siden nedenfor her – beklager farven, men teksten er trykt på hæftets bagside – kan man se, at min familie har mistet mange småbørn! Det kan skyldes mange ting, men der har nok været en epidemi af en slags!      

scan0002
                                                                                      


 

 

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Comments are closed